Sommerferie rap
Modeller
Rumrejsen 2012
Koncept
Vision
Medicin for sjælen
Rammer
Musikproduktion
Misbrug og Hiphop-kultur
Tekst politik
Processen
Resultater
Arbejdsmarked
Målgrupper
Medarbejdere
Video
Musik
At bruge musikkens terapeutiske og identitetsdannende egenskaber
i udviklingsarbejdet med udsatte unge.
Musik har siden de tidligste tider været en af de vigtigste måder vi mennesker udtrykker vores følelser på. Stærke følelser som kærlighed, sorg, vrede og glæde er stadig de mest almindelige emner som behandles i den musik, vi hører hver dag.
Et typisk eksempel på dette er bluesmusikken, der hjalp marginaliserede afro amerikanere med at finde en identitet, og bearbejde sorgen over virkelighedens hårde kår i et fælles udtryk.
Vore dages rock’n roll - hiphop musikken - gør det samme for mange unge mennesker, der ikke kan finde sig til rette i samfundet. Hiphopperne har med deres musik fundet en udtryksform for deres frustrationer, og har samtidig skabt sig en identitet og en masse spændende musik, der bruges alle steder i dag, ikke kun i hiphop milijøet.
Vores rolle som musikere og pædagoger er at muliggøre elevernes terapeutiske og identitetsdannende proces ved at stille musikalske faciliteter og arbejdsmåder til rådighed.
Vi har valgt at bruge hip hop musikken, fordi det er det eleverne identificerer sig med.
Det forunderlige er, at der ligger en stor helingskraft i denne proces.
Formål
- Igennem arbejdet med musikken at muliggøre en seriøs dialog med udsatte unge
- At give eleverne mulighed for at blive set, hørt og forstået gennem musikken, ved studieindspilninger, musikvideo-produktion og live-koncerter, for således at styrke deres selvrespekt, selvfølelse og identitet.
- At give eleverne en mulighed for selvterapeutisk arbejde med tekst og musik.
- At arbejde med elevernes forhold og holdning til misbrug, stoffer, vold og kriminalitet.
- At give eleverne nye perspektiver og muligheder i deres liv både på det sociale, arbejdsmæssige og emotionelle område.
Medicin for sjælen.
BoomBoksen er en pædagogisk/terapeutisk aktivitet, der baserer sig på anerkendende pædagogik, og på det faktum at rigtig mange udsatte unge har et dybt behov for at få deres (livs-)historier set, hørt og forstået.
Det kreative udtryk der ligger i f.eks rapmusikken har vist sig, at være en fremragende platform for dette.
Igennem arbejdet med teksterne, er det muligt at komme til en ny forståelse af sin egen historie, samt at få denne historie ned på papir, og bruge den som en tredjepart i en terapeutisk proces.
Dette kan give den unge en oplevelse af, at denne historie, der ofte har været svær og smertefuld, faktisk vendes til at blive en styrke og en inspirationskilde i den kreative proces.
Rammerne
Aktiviteten foregår i et mobilt lydstudie.
Det mobile lydstudie består af en bærbar computer med ekstra skærm, mikrofon, højttalere, keyboard og en transportkasse med lydudstyr, høretelefoner og hvad der hører til af gear.
Fordi studiet er mobilt, kan det etableres hvor som helst i løbet af en halv time.
Projektet, “Boomboksen” er opstået på Region Midt institutionen Oustruplund i perioden november 2008 til juli 2010, og har været centreret omkring institutionens projektafdeling og dennes satelitter.
Boomboksen har i alt involveret 9 elever fra institutionen, samt 2 unge udefrakommende. Alderen for deltagerne har her været mellem 15 og 19 år.
Boomboksen var på Oustruplund drevet af fire pædagoger ansat i samme afdeling, der alle i større eller mindre grad har musikken med i deres uddannelse og biografi.
Projektet er startet udfra nogle muligheder, der tilfældigvis var til stede på et bestemt tidspunkt, et bestemt sted: Der var nogle elever med et udtalt behov for at lave hip hop. Der var nogle pædagog-kræfter der havde den fornødne musikalske faglighed, indsigt og udstyr, til at gøre processen mulig.
Projektet har således været et “nedefra-og-op” projekt, der gradvist har fundet sin plads i institutionen.
Opgaverne i satellitterne er primært afrusning, akutopgaver og “én til én” projekter, hvor eleverne lærer at håndtere livet under de sværest tænkelige forudsætninger. Der bor typisk 2 til 4 unge i en sattelit.
Arbejdet omkring musikken har været en del af de døgnvagter, som personalet typisk har med de unge. Som udgangspunkt har disse vagter været “én til én”, men i takt med at projektet er blevet en succes har de unge fået det så meget bedre at man i perioder har kunnet arbejde en pædagog til to og nogle gange tre unge.
Konceptet omkring BoomBoksen er vokset frem i denne periode.
Musikproduktionen
Komposition og produktion af beats
Alt efter hvor eleven har sin motivation, begynder vi med musikproduktionen eller tekst arbejdet.
Vi har mulighed for at lave musikken helt fra bunden eller bygge videre på nogle af vores præproduktioner.
Tekstarbejdet
I tekstarbejdet støtter vi op omkring elevens proces. Vi lader eleven udtrykke alle sine frustrationer, taler om teksterne og hvad det gør ved eleven selv, og hvad teksterne evt. gør ved andre, der vil komme til at høre dem.
Vi bruger ikke censur, men kan godt afvise at ville deltage i tekster, der kan gøre skade på eleven eller andre.
Redigering af tekst og musik til færdig komposition
Dette er den endelige redigering af musikken, der gør nummeret til et professionelt værk med tekniske kvaliteter på lige fod med den musik der høres i radioen.
Video
Vi laver videoer til værker der har særlige kvaliteter, som vi ønsker at bruge mere tid på. Det er også en vigtig proces, at eleverne får mulighed for at udspille de roller og billeder, der opstår i deres tekster.
Koncerter
Vi har et stort netværk af samarbejdspartnere, b.la. musik spillesteder hvor eleverne kan prøve deres materiale af over for et publikum. Vi samarbejder også med andre musikskoler om udveksling af koncerter.
Eksponering
Boomboksen er også et lille pladeselskab, der kan hjælpe eleverne til at få deres musik ud til f.eks. iTunes. Selvom der sjældent er det store salg i dette, kan det være meget bekræftende for eleven at musikken er tilgængelig på den måde.
Misbrug og hiphop-kultur
Mange af vores elever identificerer sig med hiphop kulturen.
Det er en kultur domineret af forskellige forestillinger om stoffer, kønsroller, æresbegreber og med et meget sort/hvidt sprog.
For nogle af vores elever bliver disse klichéer og provokationer forstået som virkeligheden, selvom det faktisk ofte er et element af selvironi indenfor hiphop.
Det er her BoomBoksens opgave, at gå ind og debattere og uddybe forståelsen af denne kultur, og få eleven til at forholde sig til klichéerne på en mere nuanceret måde. Dette kan bl.a. foregå ved at præsentere eleverne for deres forbilleder i kød og blod, som vi har gjort ved flere lejligheder.
Vores elever har ofte problemer med misbrug.
Dette gør hiphop til et interessant arbejdspunkt for vores elever.
Hvordan kan man identificere sig med hiphopkulturen uden at være misbruger ?
Netop det at vi arbejder med det samlende element i kulturen -musikken- betyder, at vi har mulighed for at give vores elever status i den kultur de identificerer sig med, uden at det behøver at have noget at gøre med hvor mange stoffer de har taget eller hvor meget vold eller kriminalitet de har begået.
Vi har ved flere offentlige arrangementer, testet vores elever for misbrug, altid med negativt resultat.
Tekst politik
Udarbejdet af Rapdance 8210 og Boomboksen
Rap er en udtryksform, hvor der ofte kan forekomme voldsomme udtryk og udfald mod navngivne personer.
Det er en del af udtryksformens grundstamme - man udtrykker sig med det sprog, man har til rådighed, og ytrer sig om den hverdag man kender.
Udsatte unge har ofte et begrænset ordforråd, og mangler også værktøjer til at nuancere deres synspunkter og udtrykke deres frustrationer.
Deres viden om det omkringliggende samfund baserer sig ikke sjældent på myter fra jævnaldrende, søskende, familie mm., som ikke orienterer sig via almindelige nyhedskanaler.
Når de unge får muligheden for at udtrykke sig via rap, kan deres indledende øvelser derfor ofte være fulde af både fordomsfulde og direkte forkerte udsagn, og sproget kan være voldsomt, simpelt, truende og ensformigt.
Det er underviserens pligt
- at hjælpe de unge til at udvikle evnen til at formulere sig varieret og nuanceret.
- at anskueliggøre for de unge, at deres ord har en effekt på eventuelle lyttere, og at de er nødt til at tænke på hvem der skal modtage deres budskaber.
- at foreslå alternative vendinger, hvis sproget i teksterne er meget simpelt og gentagende.
- at hjælpe de unge til at udtrykke sig effektivt uden trusler, i videst mulige omfang
- at forklare den korrekte sammenhæng for de unge, hvis de begynder at skrive tekster baseret på forkerte oplysninger.
- at hjælpe de unge til at strukturere deres tanker, så de kan udtrykke sig sammenhængende i deres tekster.
Det er underviserens ansvar som voksen
- at sikre sig at de unge forstår, hvad de rapper om, og at de kan stå inde for de ting de siger
- at give de unge et realistisk indblik i, hvad raptekster handler om, og hjælpe dem til
- at adskille fakta og fiktion
- at sikre at de unge ikke indspiller og offentliggør upassende indhold, som ikke svarer til de unges forventninger eller ønsker.
Processen
Efter at have arbejdet med Boomboksen i nogle år fremtræder der et tydeligt mønster i processen omkring musikarbejdet.
Processen kan beskrives i tre faser:
Første fase
Kaos og frustration.
Til at starte med skriver og rapper eleven, om det der fylder i hovedet.
Ofte voldsomme tekster om vold, status, misbrug og piger, der bliver kaldt grimme ting. Eleven kommer ud med en masse frustrationer og projektioner.
Anden fase
Introvertering.
Efter nogle måneder begynder teksterne at forandre sig til at beskrive elevens livssituation og historie. Eleven har fået tømt ud i al den dårligdom, der har fyldt sindet, og kan begynde at se på det der egentligt er de reelle problemer.
Typisk handler det om tidligere handlinger, erfaringer og konsekvenser for eleven selv, familie og venner.
Tredie fase
Overblik og erfaring.
Efter yderligere nogle måneder, nogle gange først efter et år, begynder eleven at løfte blikket op fra sig selv, og se musikken i et større perspektiv.
Eleven begynder at beskrive processen han/hun har været igennem, og forsøger at bruge teksterne, til at give sine erfaringer videre.
Musikken får også en meget mere realistisk plads i dagligdagen. Eleven har stadig sine drømme, men nu er drømmene typisk drivkraften til at fastholde eleven i f.eks praktikforløb i en musikforretning, eller til at undervise andre.
Eleven begynder også at tage ansvar, for om teksterne passer til det publikum, de skal fremføres for.
På denne måde bliver musikken til en egenterapi, med skriftlig dokumentation, lavet af eleven selv.
Fordi det indre kaos er blevet grundigt beskrevet på papiret, behøver eleven ikke længere at udleve det for at føle sig hel.
Resultater af musikarbejdet:
Engagement.
Hvordan tager eleverne imod aktiviteten?
De elever vi har med at gøre, har normalt problemer med at mobilisere en fokuseret, engageret og stabil arbejdsindsats i mere end få minutter af gangen.
Igennem musikarbejdet har vi oplevet, at eleverne har været intensivt beskæftiget med nedenstående kompetencer i op til ti timer dagligt i lange perioder (måneder).
Dette kan lade sig gøre, fordi aktiviteten er drevet af lyst og elevens egen motivation.
Eleverne oplever en arbejdsproces, der kræver deres koncentration, koordination og nærvær.
Oplevelsen af at yde en langvarig fokuseret indsats er en vigtig erfaring eleven kan tage med sig og bruge i utallige sammenhænge.
Musikarbejdet træner:
Udover den gavn eleven får af den terapeutiske proces, styrker musikaktiviteten også en række færdigheder og kompetencer:
Hukommelsen.
Eleverne skal kunne huske hundredevis af ord og sætninger i den rigtige rytme og rækkefølge.
Computer færdigheder.
Musikproduktionen kræver en del multimedie færdigheder på en computer.
At tage stilling.
I produktionen af et stykke musik er der ubegrænsede muligheder for lyde og rytmer. Men eleven skal vælge og lægge sig fast på en stil og et udtryk.
Sprogcenteret.
Eleven træner intensivt at udtale ord hurtigt, klart og rytmisk.
Evnen til at lytte.
Et stykke musik består af mange lag af lyde og rytmer, man som musiker og producer skal kunne skelne imellem.
Samarbejdsevne.
I musikprocessen er der mange ting der kræver samarbejdsevne. B.la. kræver det samarbejdsevne at være flere musikere eller rappere om at lave et værk. Det kræver også en vis forståelse af samarbejde, at få forskellige og modsætningsfyldte rytmer og toner til at danne et harmonisk udtryk.
Planlægning og betydningen af at overholde aftaler.
I forbindelse med det enkelte stykke musiks tilblivelse og i fremførelsen og planlægningen af aktiviteterne er disciplin og overholdelse af aftaler nødvendig.
Evnen til at rumme kontraster.
For at et stykke musik skal være spændende at høre på, skal det indeholde nogle modsætninger, der koordineres i en rytmisk eller tonal harmoni. Eleven skal kunne erkende de forskellige roller i musikken, og koordinere dem til et harmonisk udtryk. Musikken kan også i denne forbindelse komme til at udgøre et forståelsesunivers til sociale sammenhænge.
Koncentrationsevne.
Elever der under normale omstændigheder er “sofakartofler” har vist sig at rumme uanede ressourcer, og har kunnet arbejde fokuseret i timevis. Deres generelle aktivitetsniveau og evne til at engagere sig er herigennem øget eksplosivt.
Arbejdsmarked
Musikken har altid været et selvstændigt håndværk. Ofte et lidt underkendt håndværk,
fordi musik ikke er produktivt i fysisk forstand. Derfor regnes det i nogle sammenhænge for at være en unyttig aktivitet.
Men fordi musikken repræsenterer det der kaldes “bløde værdier”, er det ikke desto mindre reelle værdier. For eksempel er musik en milliardforretning, alene her i Danmark, og står ikke tilbage for f.eks. landbruget, hvad omsætning angår.
Mange af vores elever har et udtalt ønske om at komme i beskæftigelse inden for musik branchen.
Musik branchen indeholder mange beskæftigelses muligheder, også muligheder der ikke nødvendigvis har noget med selve fremførelsen af musik at gøre. F.eks. lysmand, lydmand, booker, backstage crew, butiksassistent, underviser ol.
Kulturindustrien er i disse år i rivende udvikling, og ingen ved hvilke nye jobmuligheder fremtiden bringer på dette område.
Boomboksens aktiviteter giver eleverne kendskab og kontakter til disse jobmuligheder.
Boomboksen benytter sig af gamle elever som undervisere.
- -
Man siger at musik er føde for sjælen.
Vores elever er oftest sjæleligt underernærede!
-.-
